OHS Advisor [Denmark]


 

Kan du drive strategisk udvikling af sikkerhedskulturen på nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter? Vil du bidrage til en ambitiøs og anderledes tilgang til arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen? Så er stillingen som OHS Advisor måske dit næste job.

Hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har vi ambitiøse målsætninger for arbejdsmiljøet. Vi tror på, at man kan anlægge og drive store infrastrukturprojekter uden ulykker. Det kræver, at man tør arbejde anderledes med sikkerheden. Derfor har vi de seneste fem år arbejdet målrettet på at skabe en stærkere sikkerhedskultur ud fra visionen om ”Sikkerhed på rette spor”. Det er en vision, som betyder, at vores tilgang til arbejdsmiljøet har ændret sig. Vi fokuserer på at skabe en kultur, hvor alle medarbejdere prioriterer deres egen sikkerhed og hvor vi giver dem de bedste forudsætninger for, at dette lykkedes.

Den nye tilgang har betydet, at sikkerheden er blevet markant forbedret på vores store anlægsprojekter. Der er dog fortsat steder, hvor vi kan sætte ind. Derfor har vi brug for flere kræfter til at udvikle og drive sikkerhedskulturen på vores mange løbende anlægsprojekter som skal sikre vedligehold og udvikling af de eksisterende metrolinjer.

Som ny OHS Advisor i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane kommer du til at spille en afgørende rolle på vores projekter. En stærk sikkerhedskultur afhænger af et tæt samarbejde mellem bygherre og entreprenør, tydelig prioritering af sikkerheden i det daglige arbejde og tætte relationer til medarbejderne på projekterne. Du vil spille en central rolle i dette samarbejde med byggeledelse og kollegaer på projekterne.

$ads={1}

Derfor søger vi en medarbejder, som har sans for at skabe virkningsfuld forandring og som deler vores tro på, at det er muligt at bygge og drive metro uden ulykker. Du får mulighed for at komme helt tæt på vores anlægsprojekter i det eksisterende metrosystem og vil indgå i vores løbende udvikling af nye strategiske initiativer. Det vigtigste er ikke, at du kan det hele i forvejen, men at du har mod på at være frontløber for en stærkere sikkerhedskultur.

Vores OHS-team består af 9 medarbejdere med ingeniør- og samfundsvidenskabelig baggrund. Herudover får du en stor kontaktflade til resten af organisationen, hvor andre afdelinger og fagligheder spiller en central rolle som ambassadører for en stærk sikkerhedskultur.

Arbejdsopgaver

Som vores nye OHS Advisor vil du bl.a. skulle:

  • Medvirke til at udarbejde og implementere nye aktiviteter, som skal skabe en reel kulturforandring i tilgangen til arbejdsmiljø.
  • Være ambassadør for vores vision om ”Sikkerhed på rette spor”.
  • Være frontløber for at sikkerhedskulturen lever på byggepladsen.
  • Være drivkraft i forhold til at skabe tætte samarbejdsrelationer til kollegaer og entreprenører.
  • Blive trænet som facilitator i vores uddannelsesprogram ”Safety Academy”, som sætter fokus på sikkerhedsadfærd og -mindset.
  • Eventuelt blive trænet i analyseværktøjet Tripod Beta og medvirke til at opklare ulykker og hændelser på vores anlægsprojekter.

Kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men byggeteknisk erfaring vægtes positivt. Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra andre organisationer, der arbejder ambitiøst med arbejdsmiljøet (f.eks. vind- og/eller olie-/gasindustrien), eller at du har erfaring indenfor lignende kulturelle omstillingsprojekter.

Vi søger en kollega som:

  • Har erfaring fra enten bygge-/anlægsbranchen eller andre brancher med høje standarder inden for arbejdsmiljø.
  • Forstår at skabe stærke relationer i komplekse organisationer.
  • Har stærke kommunikative egenskaber.
  • Har erfaring med forandringsprojekter - gerne med ændring af sikkerhedskultur.
  • Kan tænke arbejdsmiljø strategisk.
  • Har evnen til og interesse for at skabe relationer på egen hånd.
  • Er organisatorisk, nysgerrig og har gå-på-mod.
  • Ønsker at byde ind med tiltag og bidrage til forandringsprocesser.

Vi tilbyder

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udviklende job i et fagligt stærkt miljø der med vores nuværende vision er pionerer inden for arbejdsmiljø i branchen. Der er fart på hverdagen, og sammen er vi med til at forandre samt forbedre sikkerhedskulturen på vores projekter. Du får dygtige kollegaer med en stærk faglighed og mange samarbejdspartnere både internt og eksternt. Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesvilkår. Løn bestemmes ud fra kvalifikationer.

Vi har brug for dig hurtigst muligt, så der vil løbende blive afholdt samtaler. Send os din motiverede ansøgning og dit CV senest den 15. juni. Vi glæder os til at høre om dig og dine erfaringer.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte OHS Teamleder Johan Storgaard på tlf. 72 42 46 46 eller Direktør for Organisation, Sikkerhed & Miljø, Margot Brabrand på tlf. +45 72 42 45 14.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال