Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse [Denmark]


 

$ads={1}

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse

Ledig stilling på en meget spændende arbejdsplads, med høj faglighed og godt arbejdsmiljø

Drømmer du om en stilling, hvor:

  • du er en af de første der møder og tager imod den akutte psykiatriske patient?
  • du er med til at gøre en forskel, som bl.a. er afgørende for patientens videre forløb?
  • du bliver skarp til at genkende og observere psykiske og somatiske symptomer?
  • du arbejder tæt sammen med andre faggrupper og professioner – herunder læger, psykologer, politi og ambulance?
  • hele din faglighed kommer i spil indenfor det psykiatriske såvel som somatiske?

Så søg stillingen i Akutmodtagelsen, hvor det aldrig er til at forudsige, hvad en vagt byder på.

Akutmodtagelsen – en helt unik arbejdsplads
Psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København er en travl afdeling, hvor patienter kan henvende sig 24 timer i døgnet. Vi modtager ligeledes patienter fra vores ambulante enheder, somatikken, 1813 og praktiserende læger.

Vi modtager i gennemsnit 20 patienter dagligt, som alle vurderes af sygepleje- og lægefagligt personale. Afsnittet har foruden akutmodtagelsen også 10 åbne pladser, hvor det er den intensive observation og behandling af patienterne, der er i fokus.

Du bliver en del af en meget engageret og energisk personalegruppe, som sætter god kommunikation og samarbejde højt. Vi er alders- og erfaringsmæssigt en bredt sammensat gruppe, hvor faglighed, åbenhed og humor altid er i spil. Gruppen består af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, akutsygeplejersker samt special sygeplejersker i psykiatri.

Afsnittet er flyttet i en nybygget og moderne bygning i november 2022.

Ikke to dage er ens
Som sygeplejerske i akutmodtagelsen står du med i første række, når mennesker med akut opstået psykiatriske problemstillinger har brug for akut intensiv pleje og behandling. Her bliver du fagligt udfordret indenfor hele det psykiatriske felt.

Der er i sengeafsnittet en gennemsnitlig indlæggelsestid på 1,5 døgn. Vi visiterer internt til åbne og lukkede afsnit, samt til vores ambulante enheder. Eksternt visiterer vi til somatikken og anden ambulant virksomhed.

Der er altid læger til stede i afsnittet, og de er helt naturligt vores allervigtigste samarbejdspartnere. Som uddannelsessted, har vi studerende fra sundhedsfagene samt ambulanceassistent elever.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske, og har erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken.
  • Du skal kunne være i en uforudsigelig hverdag, hvor det af og til er nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer eller, hvor komplekse deres patientforløb er.
  • Du er handlingsorienteret og kan bevare overblikket.
  • Du ønsker at bringe hele din faglighed i spil, da du kommer til at identificere problemstillinger hos den enkelte patient og prioritere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige planer og behandling. Såvel psykiatriske som somatiske.
  • Du er en engageret teamplayer, som har mod på nye udfordringer.

Vi tilbyder
Du får en spændende hverdag med alsidige arbejdsopgaver og fagligt engagerede kolleger.

Du bliver en del af et intensivt læringsmiljø, hvor du:

  • Får grundig oplæring/undervisning i triagering, monitorering, ekg-måling, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse, GHB og alkoholabstinensbehandling.
  • Bliver en del af det psykosociale kriseberedskab.
  • Får kurser i konflikthåndtering og vedligeholdelsestræning 3 gange årligt.
  • Deltager supervision hver uge v. psykolog.
  • Får et arbejde med fokus på udvikling og sikkerhed.
  • Har mulighed for videreuddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter og kan tiltrædes fra den 1. november 2023 eller efter aftale.

Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Christine Henriette Hansen på 29 42 62 86 eller christine.henriette.hansen@regionh.dk, eller Assisterende afsnitsleder Anne Cathrine Rolff på 20 20 29 15 eller Anne.cathrine.rolff.01@regionh.dk

Der er ansøgningsfrist den 4. september 2023.

Vi holder samtaler løbende.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
251161
Ansøgningsfrist
04-09-2023

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال